Monday, January 2, 2017

Jeg har fået et nyt camera af min dejlige kæreste, og er igang med at udforske dets muligheder.
Da jeg første gang gik ind i cameraets menu, og derefter alle undermenuerne blev jeg helt stakåndet, - for hvordan skulle jeg kunne overskue alle de muligheder som dette instrument bød på. Men jeg besluttede mig for langsomt, at sætte den ene fod foran den anden. Kikke på en funktion, øve mig i den, for dernæst at tage den næste funktion ind og lærer den at kende. Derefter opstod muligheden for, at sætte disse to funktioner sammen.
Tænker at det må være vejen frem, et skridt af gangen og bygge op og ud.

Da jeg idag var ude og øve mig igen, tænkte jeg, at det er jo også sådan vi bygger livet op, de erfaringer vi gør os bliver der bygget ovenpå, de bliver justeret og finpudset.
Vi øver os. Tager nogle gange ikke så smukke billeder, men vi kikker på dem og smider dem så væk når vi kan se, at de ikke er til gavn for andre - eller os selv.
Langsom går vi gennem livet og bygger det op på de gode erfaringer.
Nogle gange dukker der nogle af de dårlige billeder frem og vi bruger dem, de billeder som vi troede vi allerede havde kasseret.
Så får vi en mulighed for, at se på dem igen.
Var de så dårlige, som da vi sidst vurderede dem, eller er der noget som kan bruges - måske i en helt anden sammenhæng ...

Billederne kommer og går, vi vurdere fra vores ståsted i livet - og vi lærer. Lærer, at nogle gange skal de kasserede billeder forblive kasserede og andre gange skal de revurderes og tages ind til fornyet glæde og visdom
 













No comments:

Post a Comment